Nogen at tale med
Vi ved godt, at det kan være svært at forstå, hvad der foregår i et fængsel. Og der er også stor forskel fra person til person og fra fængsel til fængsel. Prøv derfor at tale med din far eller mor eller andre voksne, som kan hjælpe dig med dine spørgsmål.
Du kan også prøve at ringe til 70 26 04 06. Der sidder der en voksen, som ved meget om, hvordan det er at være i fængsel. Den voksne kan måske hjælpe dig til at finde ud af, hvor du kan få svar på dine spørgsmål. Du behøver ikke fortælle hvem du er. Nummeret hedder Pårørendelinien.
Telefonen er åben alle hverdage fra kl. 9.00 -15.00 og igen 19.00 - 22.00 I lørdag og søndag er telefonen åben kl. 12.00 - 18.00.
Det kan også være, at Børnetelefonen kan hjælpe, hvis du har personlige problemer, hvis du bliver mobbet, eller hvis du bare har brug for at tale med en voksen. Telefonnummeret er: 35 55 55 55. Du behøver ikke fortælle, hvem du er. Se deres hjemmeside her.
Røde Kors har en ungdomsgruppe, du kan ringe til. Du behøver ikke fortælle, hvem du er. Det er unge, der tager telefonen, og du kan tale med dem om alt. De har nummer 70 12 10 00. Du kan også besøge deres hjemmeside.